Dolby Vision forklaret

Den korte forklaring

Dolby Vision understøtter op til 12-bit farver og, endnu vigtigere, dynamiske metadata. Hver scene har sin egen vejledning om, hvordan indholdet skal tilpasses den lysstyrke, skærmen faktisk kan nå. På en skærm, der ikke kan nå masteringlysstyrken — hvilket gælder de fleste skærme — er det den vejledning, der forhindrer, at højlys klippes, og skygger knuses.

Det er et licenseret format, så både kilde og skærm skal understøtte Dolby Vision, og egenskaben kommunikeres via en særlig Dolby Vision-datablok inde i EDID'en.

Hvor du støder på det

Den datablok er dér, Dolby Vision går galt i virkelige systemer. Sæt en AV-receiver eller en switch mellem afspiller og tv, og blokken overlever måske ikke turen. Afspilleren får så aldrig at vide, at skærmen understøtter DV, og falder i al stilhed tilbage til HDR10 — uden at noget på skærmen siger det.

Nogle kilder husker også. Apple TV 4K husker for eksempel EDID'er, den allerede har testet, og tester dem ikke igen, og derfor kan en ændring af EDID udløse et nyt Dolby Vision-tjek.

Sådan håndterer DR HDMI 8K det

DR HDMI 8K har en dedikeret Dolby Vision-sektion. Den opfanger og gemmer automatisk DV-datablokken fra den tilsluttede skærm, afkoder den til læsbar form og kan tage den gemte blok med i en AutoMix-EDID — så DV bliver ved med at virke, selv med andet udstyr imellem. Du kan også opbygge en brugerdefineret DV-datablok manuelt: interfacetype, primærfarver, YUV422 12-bit, global dimming, styring af baggrundslys og minimumsluminans, med helt brugerdefinerede primærfarver og luminansværdier om nødvendigt.