Den korte forklaring
EDID står for Extended Display Identification Data. Når du tænder en afspiller, en konsol eller en streamingboks, ved den ikke på magisk vis, hvad din skærm kan. Den spørger. Skærmen svarer med en lille datablok — EDID'en — der angiver dens navn, dens opløsninger, dens billedfrekvenser, dens farve- og HDR-egenskaber og dens lydformater.
Kilden læser listen og vælger den bedste kombination, som begge sider påstår at understøtte. Den ene udveksling afgør, om du får 4K120 eller 1080p60, HDR eller SDR, Atmos eller stereo. Det sker på under et sekund, og du ser det aldrig.
Hvor du støder på det
I en simpel forbindelse fra kilde til tv virker det usynligt. Problemerne starter, så snart der er noget imellem: en AV-receiver, en soundbar, en switch, et langt kabel. Hver enhed kan sende EDID'en igennem, omskrive den eller erstatte den med sin egen. Det, der til sidst når frem til kilden, kan være meget forskelligt fra det, din skærm faktisk annoncerer.
Det er årsagen bag en overraskende stor andel af HDMI-klagerne. Ingen 4K120, selv om hver eneste boks siger 4K120. Ingen Dolby Vision på én indgang, men fint på en anden. Atmos, der forsvinder, når du slukker projektoren. Hardwaren kan det godt; den EDID, der nåede frem til kilden, sagde det bare ikke.
Sådan håndterer DR HDMI 8K det
DR HDMI 8K sidder mellem kilden og resten af kæden og overtager den udveksling. Den kan vise dig den EDID, sinken annoncerer, og den EDID, kilden faktisk læser, side om side. Den kan kopiere sinkens EDID uændret, erstatte den med en af 100 gemte tabeller (10 brugerpladser og 90 foruddefinerede) eller kopiere den og ændre enkelte egenskaber, før den sendes videre.
Det gør EDID fra noget usynligt til noget, du kan læse, ændre og teste ét trin ad gangen.
Vil du teste din egen HDMI-kæde?
DR HDMI 8K sælges via webbutikken HDFury.dk.